Google Maps – er til biler

Sydhavnstippen i København er en tidligere losseplads, der nu henlægger som naturområde. Det egner sig fremragende til orienteringsløb. Til venstre ses området med Google. Til højre ses det som orienteringskort tegnet efter sprint-normen.

Der er en grund til, at orienteringsløbere ikke bare bruger Google Maps. Det ene værktøj er lavet til biler, der skal fra by til by. Det andet er lavet så det kan bruges til et løb rundt om skolen, i parken – eller i skoven.

Jeg møder nogle gange spørgsmålet, om man ikke bare kan bruge Google Maps til orienteringsløb. Den amerikanske gigant har jo forsynet os alle med gratis kort, Google Street view og Google Earth, der alle er fremragende værktøjer.

Men det er værktøjer der virker bedst, hvis man skal købe i bil fra den ene by til den anden. Vejene er der og kørevejledningen er fremragende. Men der er meget få detaljer i de grønne områder og næsten ingen til fodgængere eller løbere.

Det er derfor, at man i orienteringssporten har sine egne kort.

Fra skolegården – ud i hele verden

En markant fordel ved orienteringskort er, at standarderne siden 1960’erne er fastlagt af det Internationale Orienterings Forbund (IOF), og dermed er orienteringskort ens i hele verden.

Det betyder, at hvis skolebørn lærer signaturerne på et skolekort efter IOF-standarder, så har de med det samme lært den standard, der gør det muligt at møde op i en orienteringsklub og umiddelbart forstå deres kort, fordi de er tegnet efter samme principper.

De kan også tage til konkurrencer i andre lande og uden videre læse og forstå alle signaturer. Man kan da også jævnligt møde udenlandske orienteringsløbere til de større løb, fordi løberne nyder at opleve naturen i andre lande og i sommerperioden findes der en stribe internationale motionsstævner, der tiltrækker løbere fra flere lande.

(Foto: Ernst Poulsen)

Så mange detaljer er der på o-kort

Orienteringskort findes i tre grund-skalaer:

1:1.1000 Skolekort: Her er standarden justeret, så den fx medtager lygtepæle, skilte, legeredskaber, borde og bænke. På skolekort.

1:4.000 Sprintkort: Her er standarden justeret, så der er medtaget endnu flere detaljer, som man typisk finder i byområder: Hække, hegn, mure, enkeltstående træer og der er plads til at medtage fx. blomsterbede og byggepladser. Der er gjort en del ud af, om fx hække og hegn er passable eller impassable. Som noget nyt kan man også tegne områder der er “løbbare i to niveauer”.

1:10.000 Skovkort: Her er standarden udarbejdet, så løberne får flest mulige oplysninger om skovens gennemløbelighed og højdekurver. Man medtager også grøfter, moser, små stier – inkl. de lidt utydelige stier og vækstgrænser.

Dyvekeskolen på Amager – ses på tre forskellige kort. Øverst som Google Maps, I midten som OpenStreetMap og nederst som orienteringskort fra Outdoorforeningen.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *