Rigtige orienteringskort tegnes efter fælles internationale standarder, så løberne kan bruge deres viden på tværs af alle kort. Men der findes stadig forskellige typer af kort, som er optimeret til hvert sit formål. Her er de tre væsentligste.
Skolegårdskort
Skolegårdskort tegnes typisk i 1:1.000 eller 1:1.500, men afstemmes først og fremmest efter forholdene, så man får et kort, der kan være på et A4-ark.
Skolegårdskort medtager helt små detaljer: Borde, bænke, lygtepæle og nogle detaljer i legeredskaber. Men alle de øvrige signaturer på kortene, følger de samme regler som for alle andre orienteringskort, så eleverne kan tage deres viden med til næste niveau.
Skolegårdskort vil ofte indeholde en signaturforklaring, for at hjælpe eleverne med at lære signaturerne, mens de løber de første løb.
Sprintkort
Sprintkort tegnes i 1:4.000 og er perfekte til at dække en park, et boligområde eller en hel bydel. Her er der fokus på detaljer som hække, hegn, mure, enkeltstående træer, haver, byggepladser – og det er meget klart, hvilke områder man må passere og hvilke der er forbudte områder.
Skovkort
Skovkort tegnes typisk i 1:10.000 og er historisk set den ældste standard. Skovkort gør det meget nemt at få overblik over små og store stier, grøfter og moser – men også om et skovområde er helt åben skov eller tæt krat, så løberne kan planlægge den bedste rute.
Der findes også orienteringskort, der er optimeret til Ski-Orienteringsløb hvor løjperne er tegnet, samt kort til Mountainbike-orientering, hvor man fokuserer på, hvor hurtigt man kan køre på stierne.
Du kan læse mere om orienterings-signaturer her.
De første skridt når man tegner et orienteringskort er noget af det nemmeste, fordi man får fx bygninger forærende fra offentlige databaser. Herefter bliver det gradvist mere kompliceret. I videoen kan du følge, hvordan vi tegner de første streger på en simpel gade på Amager.