Et orienteringsløb i skolegården er den perfekte måde at lære eleverne en helt ny sport på en tryg måde. De får ro til at lære det basale i et område som de kender og er trygge ved.

Når elever starter med en ny sportsgren handler det ofte om at lære nogle få basale ting, som gør at de får en god oplevelse. I badminton skal man lære at holde på ketchen og fjerbolden skal over nettet. I fodbold skal man kunne ramme en inderside før man laver en Laudrup-finte.
- I orienteringskort Lær af vende kortet rigtigt.
- Lær signaturer (indbygget på kortet).
- Få en fornemmelse af størrelsesforhold.
Øvelser I kan bruge (eksempel A, B, C)
Generelt bør man undgå at lære eleverne at tage en kompaskurs eller at navigere på tværs af et svært terræn. Det er først langt senere, at de skal lære de færdigheder.
Har i et rigtigt kort?
Vi kan hjælpe med at tegne et orienteringskort, der bygger på de standarder man har på rigtige orienteringskort.
Typisk tegner vi skolegårdskort i 1:1.000 eller 1.500, så kortet dækker skolegården og måske nogle nærliggende grønne områder.
Kortet forsynes med elementer, der hjælper dem med at få det basale på plads:
- Elementer der hjælper med at retvende (nordvende) kortet: Nordpil, meridianer og rød nord-bjælke.
- Signaturforklaring over de mest almindelige signaturer.
- Omregning af størrelsesforhold.
Vi tilføjer ofte link til den lokale orienteringsklub eller til orienteringslob.dk, som gør det muligt for de elever, der fatter interesse for sporten at komme ud og løbe videre i en rigtig klub.

Vil kommunen støtte?
I Outdoorforeningen tilbyder vi både at udarbejde rigtige orienteringskort (som ovenfor) og vi tilbyder også at komme ud og give en introduktion til sporten for skolens lærere. Det kan fx inkludere opsætning af faste poster.
Nogle kommuner har puljer der støtter “idrætsanlæg” og fx Københavns Kommune har anerkendt, at et orienteringskort er et “idrætsanlæg” på samme måde som en græsplæne og et fodboldmål.
Hvis jeres skolegård er meget lille eller simpel, kan det måske være mere logisk at skabe et kort over den lokale park eller bydel. Det kan I læse mere om her.