Hvis du skal ud og løbe orienteringsløb – eller undervise i sporten, er det vigtigt at kende de vigtigste kortsignaturer. Her på siden finder du overblik over de mest almindelige, links til de fulde standarder – og ikke mindst et ark, der er lige til at printe.
Når nye løbere – og især skolebørn – skal lære signaturerne til orienteringskort behøver de ikke at kunne dem alle. Hvis de lærer grundfarverne, er der nok til at kunne navigere og komme i gang. Så kan man løbende lære flere detaljer.
- Sort: Menneskeskabte ting som bygninger, hegn, mure
- Gult: Lysåbne områder som græsplæner
- Blåt: Alt med vand
- Brunt: Terræn, fx højdekurver, huller, punkthøje
- Grønt: Alt relateret til bevoksning og gennemløbelighed
Her kan du hente en signatur-forklaring som A4 (PDF)

Dansk Orienterings-Forbund har lavet en 16 siders brochure, som er målrettet nye løbere, der samler de basale oplysninger om nordvending af kortet, signaturer og hvordan et løb foregår.
* Hent hæftet “Lær at finde vej” (16 sider / A4, PDF)
Forbudte områder – ikke bare for sjov
I orienteringsløb er der en del områder, vi ikke må passere, og det er vigtigt at nye løbere forstår, at vi alle følger et sæt fælles regler. Nogle gange er det af sikkerhedshensyn (byggepladser, søer), og andre gange er det for, at vi fortsat kan få løbstilladelse (blomsterbede, hække, hegn).
- Private haver, blomsterbedre, forbudte områder (Tegnet med olivengrønt)
- Byggepladser, restauranter, spærrede områder (Tegnet med lilla)
- Hegn, hække og mure (Tegnet med brede streger)
- Søer, impassable moser. (Tegnet med blåt)
De samme signaturer i hele verden
Når man har løbet de første par løb, bliver det vigtigere at kende til flere signaturer og desto flere steder man løber, desto vigtigere bliver det at kunne de lidt mere specielle signaturer: Fodersteder, jagttårne, små klippefremspring, kilder, etc.
Det Internationale Orienterings Forbund (IOF) har udarbejdet standarder for forskellige typer af orienteringskort. For mere erfarne løbere, kan det være rart at kende alle detaljer. Det er nogenlunde overkommeligt at lære dem efter et par løb og heldigvis benytter man de samme signaturer i hele verden. Hvis du kan læse et o-kort i Herning kan du læse et o-kort i Hong Kong.
De fleste signaturer virker på tværs af både sprintkort (som man benytter i by og park) og skovkort, som man benytter i almindeligt skovterræn. Men der er nogle få forskelle. Du kan hente de komplette standarder.
-> Standard for sprintkort i byområder (1:4.000 / 1:3.000) (IOF ISSprOM 2019-2)
-> Standard for skovkort (1:10.000) (IOF ISOM 2017-2)

Skriv et svar