Ud over et kort behøver du ikke meget udstyr for at kunne arrangere et løb. Men hvis du gerne vil have tingene til at se professionelt ud er her det udstyr som vi plejer at bruge i o-sporten. I hver sektion finder du links til at købe udstyret.
Postskærme
Man kan i princippet bruge hvad som helst som en post: En plaststrimmel (som man henter ind igen), et stykke papir med et quiz-spørgsmål eller såmænd en klemme. Men hos orienteringsklubberne er der en fast standard, som vi godt kan anbefale.
Postskærme: Til løb i byområder og parker anbefaler vi små postskærme på 15 x 15 cm. De hænges op med en snor du kan uden videre have op til 20-30 stykker i en pose eller bag på cyklen.
Du kan købe dem her for ca. 40 kr. / stk og vi vil normalt anbefale at købe fx 30 stk. Så har du lidt i reserve, hvis et par af dem skulle blive stjålet hen ad vejen.
- O-butikken: Orienteringspost, 15 x 15 cm med refleks.
- Tress: 10 Orienteringsposter, 15×15 cm uden refleks (bemærk mængderabat)
Klippetænger
Til træningsløb er det lidt forskellige vaner i de forskellige klubber. Ofte har vi en vane med bare at “daske til skærmen” og så har man været der.

Men hvis man arbejder med skoleelever og gerne vil motivere dem til at de skal hele vejen rundt, så kan man benytte alm. klippetænger som kontrol. Hver tang har et unikt mønster, som man kan blot kan klippe i kanten af kortet eller på en særligt kontrolkort.
Tængerne kan bindes fast til posten, så de hænges ud og ind sammen.
- O-butikken: Klippetænger (10 stk)
- Tress: Klippetænger. (10 stk, bemærk forskellige serier)
Plastposer
I regnvejr kan orienteringskort hurtigt blive meget gennemblødte og ulæselige. Vi anbefaler at du har et lille lager af plastposer i blød plast i A4-størrelse.
Hvis du nøjes med at benytte dem i regnvejr, kan de holde til en del brug, hvis du beder løberne om at aflevere dem efter løbet.
Du kan uden videre benytte alm. plasticlommer, men det skal helst være klare poser, der kun er åbne i en side.
Kompasser
Hvis du underviser børn i orienteringsløb, anbefaler vi egentlig, at du undlader at lære dem om kompasser de første par gange.
Du kan vise dem kompasset og fortæller dem hvor Nord er henne, men i første omgang er det vigtigere at de blot forstår de helt basale ting: Kortsignaturer og at de kan vende kortet nogenlunde rigtigt.
Men lige så snart i har et længere forløb kan det være en god ide at have et sæt lånekompasser, som de kan have med rundt så de kan vende kortet rigtigt – især i områder de ikke kender ret godt.
De billigste kompasser er typisk pladekompasser der koster 100 – 300 kr./stk og til skolebrug kan I godt købe billige kompasser.
Til konkurrencebrug vil man ofte se løbere bruge dyrere pladekompasser eller tommelfingerkompasser til ca. 5-600 kr. De holder typisk lidt længere og kompasnålen vil også være hurtigere til at falde til ro. For begyndere er det ikke så afgørende og derfor kan I godt spare lidt penge her.
De ældre “spejlkompasser” bruges typisk i fjeldområder, hvor man vil udpege et mål der ligger længere væk. Det er ikke relevant til alm. orienteringsløb i by og skovområder.
JI Sport: Kompastaske med 24 kompasser

Vi rydder op efter os
De fleste sportsgrene har deres egne boldbaner, idrætshaller eller anlæg, hvor de selv styrer alting. Men i orienteringssporten låner vi os hele tiden adgang: Til skoven, til parken eller til en del af et byområde. Vi er altid gæster.
Det betyder også, at vi har en meget stor opmærksomhed på at rydde op efter os. Posterne og klippetænger skal ikke hænge i ugevis, men hentes hjem med det samme. Stævnepladsen efterlades pænere end da vi ankom.
På samme måde som unge fodboldspillere lærer at give hånd efter kampen, så gælder det i orienteringsløb, at vi overholder vi reglerne og opfører os pænt: Vi skyder ikke genveje gennem hække, klatrer over hegn eller smutter gennem et blomsterbed og en byggeplads, selv om vi kunne spare nogle meter. For blot et par få løbere der bryder reglerne kan koste adgangen for alle andre de næste mange år.
(Disclaimer: Vi modtager IKKE betaling for de produkthenvisningerne der findes i artiklen).

Skriv et svar