Når eleverne har lært det basale i skolegården er de klar til at lære at navigere i den nærmeste park eller i den bydel, hvor skolen ligger. Her kan de udvide deres forståelse af kort og terræn.
Uanset om eleverne starter i skolegården eller i den nærmeste park, er der nogle helt basale ting, som man begynder med:
- Vend kortet rigtigt
Når man giver børn et kort, så vender de det ofte med bogstaverne opad, sådan som man gør med en bog. Men kortet skal læses “fladt” foran en.
Det første en orienteringsløber gør – til alle løb – er nemlig at vende kortet, så det passer med terrænet. Vi kalder det at “retvende kortet”. Det betyder blot, at kortet skal vende på samme måde som terrænet – altså nord på kortet skal vende mod nord. Når først denne del er på plads, bliver alt andet meget nemmere.
Mange tror, at det er væsentligt at starte med kompasset, men det kan faktisk godt vente til senere. Først når man kommer ud i rigtig skovterræn og skal til at løbe på tværs af terrænet, bliver det vigtigt at introducere kompasset. Hvis I har kompasser til nok, så kan I selvfølgelig godt bruge det til at lære dem at retvende kortet. - Signaturer: Forstå farverne
Der findes 40-50 signaturer, og dem kan man ikke huske fra starten. I stedet kan man begynde med at forstå farve-hirarkiet med et eksempel fra hvert område. Så kommer resten hen ad vejen.
– Sort: Menneskeskabte ting – som bygninger
– Gul: Lysåbne områder – som græsplæner og engområder
– Blå: Vand – søer, grøfter, moser
– Grønt: Bevoksning – desto mere grønt, desto tættere (hvidt er åben skov)
– Brunt – Alt med terrænet – højdekurver
Sådan får I et orienteringskort over bydelen eller parken
(Case: Sådan fik København kort til 2000 elever)
Hvad kan man se på et “sprintkort”?
I orienteringssporten tegner man orienteringskort efter de samme standarder i hele verden. Det har den store fordel, at løberne ikke skal lære nye signaturer, når de kommer til en anden klub – eller et andet land.
Til orienteringsløb i byerne benytter man næsten altid kort i 1:4.000, der har fået tilnavnet “Sprintkort” fordi man typisk bruger dem til korte orienteringsløb på 2-3 km.
Kortene viser selvfølgelig bygninger, veje, åbne områder (græs), skov/krat og private/forbudte områder.
Men sprintkortene er også detaljerede nok til at vise typiske by-elementer man skal udenom – fx hegn, mure, hække, større trapper og enkeltstående træer.
Derimod er lygtepæle, trafikskilte og flytbare borde & bænke, der er med på skolegårdskort, tegnes ikke med og legeredskaber er typisk forsimplet til et “X”.
- Læs mere om internationale kort-standarder og få overblik over alle signaturerne.
- Hent et A4-ark, der giver dine elever overblik over de vigtigste signaturer.